Greentech
Greentech
Forskellige former for elektrisk kørsel
Elbil
Med en elbil kører du på ren el. En elbil udleder intet CO2 under kørsel. Du kan oplade bilens batteri via kabel hjemme eller på ladestationer. Batteriet oplader desuden af sig selv, når du bremser.
Brintbil
Med en brintbil kører du på ren el. Det eneste der udledes under kørsel er vand. Modsat en klassisk elbil, der får sin el leveret af et batteri, producerer en brintbil sin el i en brændselscelle. En brintbil tankes på en brintstation på 5 min.
Hybridbil
Med en hybridbil kører du på el og benzin. En hybridbil kan ikke oplades med kabel. Batteriet oplades i stedet under kørsel, og størrelsen af batteriet afgør, om der er tale om en hybrid eller mild hybrid.
Plug-in hybridbil
Med en plug-in hybridbil kører du på el og benzin, og får det bedste fra begge verdener. Du kan oplade bilens batteri via kabel hjemme eller på ladestationer. Batteriet oplader desuden af sig selv, når du bremser.
Hvilken model passer til dig ?
En elbil er for dig, der:
- Ser elektricitet som fremtidens “brændstof”, og synes det er på tide at vinke farvel til den klassiske benzin- eller dieselbil (eller måske vil du gerne tage skridtet fuldt ud fra den hybrid- eller plug-in hybrid bil, du har i dag).
- Gerne vil have den kørselsmæssige komfort, der er ved at køre på el – som f.eks. den lave støj og den hurtige og smidige acceleration.
- Gerne vil nedsætte dine kørselsudgifter.
- Har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme.
En brintbil er for dig, der:
- Vil være et skridt foran på den miljøteknologiske front.
- Har brug for en rækkevidde, der matcher den du får i den klassiske benzin- og dieselbil.
- Gerne vil have den kørselsmæssige komfort, der er ved at køre på el – som f.eks. den lave støj og den hurtige og smidige acceleration.
- Har mulighed for at tanke brint tæt på hjemmet og/eller jobbet.
- Det kan dog være meget svær i øjeblikket og tanke brint på bilen. EU har lavet en lov der sørger for flere tankanlæg frem i mod 2030
En hybrid- eller mild hybridbil er for dig, der:
- Gerne vil have en mere økonomisk kørsel, og slippe for at skulle forbi tankstationen så ofte som ved en traditionel bil.
- Gerne vil undgå at koble til og fra med kabel.
- Ikke har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme.
- Måske kører i en benzin- eller dieselbil, men gerne vil tage det første skridt ind i den nye, elektriske teknologi.
- Gerne vil køre med automatgear.
En plug-in hybrid er for dig, der:
- Pendler op til 50 km hver dag eller oftest kører kortere ture, hvor du kan udnytte det kraftige batteri, og køre på el det meste af tiden. Fordi du også har en benzinmotor, skal du ikke bekymre dig om rækkevidden.
- I dag kører i en benzin- eller en dieselbil, og gerne vil mindske dine udgifter til brændstof og ejerafgift.
- Gerne vil have den kørselsmæssige komfort, der er ved at køre på el – som f.eks. den lave støj og den hurtige og smidige acceleration.
- Har mulighed for at oplade på jobbet og/eller hjemme.

